I lang tid har der været tvivl om Georginio Wijnaldum fremtid. Nu ser det ud til, at han er på vej til Serie A.

Det er ikke nogen hemmelighed, at spilletiden har været minimal for Georginio Wijnaldum i PSG.

LÆS OGSÅ: United-stjerne roser Christian Eriksen

Derfor skulle den hollandske midtbanespiller også have et ønske om at skifte klub. Og netop dette ønske ser ud til at blive opfyldt.

Ifølge GOAL er han nemlig tæt på et skifte til Serie A, hvor han skal på et lejeophold i hovedstadsklubben AS Roma.

Mediet skriver, at AS Roma vil hente ham på en etårig lejekontrakt. I denne kontrakt er der indskrevet en obligatorisk købsoption.

Det betyder, at Serie A-klubben forpligter sig til at købe ham næste sommer. GOAL skriver, at prisen vil lyde på mellem 74 mio. kr. og 111 mio. kr.

LÆS OGSÅ: Barca-stjerne afviser tilbud fra PL-klub

Meget tyder derfor på, at den 31-årige midtbanespiller ikke vil være at finde i PSG, når der bliver taget hul på den kommende sæson.

author avatar
Nicolai Busekist