Barcelona har endnu ikke valgt deres afløser for Ronald Koeman. Nu nævnes tidligere Serie A-træner Antonio Conte som kandidat.
FC Barcelona er på jagt efter en ny træner, efter at have besluttet sig for at fyre Ronald Koeman. Flere medier skriver, at der allerede er opnået enighed med Xavi, som har accepteret at forlade sin trænerstilling i Al-Sadd til fordel for Camp Nou.
LÆS OGSÅ: Laporta: Xavi bliver Barca-træner
Ifølge Daily Mail er det dog endnu ikke afgjort. Den britiske avis skriver, at Antonio Conte også fortsat er med i kampen. Mediet mener desuden at vide, at Conte ikke længere er med i kampen om at afløse Ole Gunnar Solskjær i Manchester United.
De Røde Djævle har nemlig angiveligt skruet ned for deres interesse for den italienske træner, da der vil være for høje omkostninger forbundet med at lade ham afløse nordmanden Ole Gunnar Solskjær.
I stedet skulle Manchester United have valgt at rette blikket mod Leicester Citys Brendan Rodgers. Derfor er der fortsat stor spekulation om, hvorvidt Ole Gunnar Solskjær kommer til at sidde i trænersædet i fremtiden.
Conte har haft stor succes i Serie A, hvor han nåede at vinde tre titler med Juventus, inden han skiftede det italienske ud med det engelske, da han tog over i London. Her sikrede ham dem både et Premier League- og FA Cup-trofæ, inden han forlod Stamford Bridge.
LÆS OGSÅ: Nu melder Inter ud om Christian Eriksen
I sidste sæson formåede den 52-årige Antonio Conte igen at vinde Serie A, men denne gang var det dog med Inter Milan. Alligevel endte det med, at han tog afsked med San Siro, da der var uenighed med ledelsen om det økonomiske aspekt.