Den nyudnævnte Barcelona-cheftræner Xavi har en stor tiltro til, at Dani Alves vil være en stor forstærkning for truppen.

Xavi har allerede indført flere store ændringer i FC Barcelona. Blandt andet har han indført et nyt regelsæt, der stiller større krav til spillerne i den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Xavi vil have ham: Bundesliga-klub afviser tilbud fra Barcelona

På transferfronten har han første skridt været at hente sin tidligere holdkammerat Dani Alves tilbage til klubben.

Den 38-årige brasilianer er en af de mest rutinerede og erfarne spillere i truppen. Og det er i høj grad på grund af hans store erfaring, at han er blevet hentet til Barcelona.

SPORT skriver, at Xavi har en stor tiltro til, at han kan gøre en forskel i Barcelona. Her er der dog ikke blot tale om, at han kan gøre en stor forskel, når han er på banen.

“Det er ærgerligt, at han ikke må spille før januar. Når det kommer til at spille sammen med andre spillere, så er han én af de bedste, jeg har set, og han har erfaring,” sagde Xavi ifølge SPORT.

Den 41-årige Xavi slog også fast, at han ikke er i tvivl om, at Dani Alves på flere måder vil være en stor forstærkning for FC Barcelona.

“Der er ingen tvivl om, at han vil være en stor forstærkning på mange måder,” lød det også fra ham.

Dertil understregede han også, at han ikke tøvede med at slå til, da Joan Laporta sagde, at det ville være muligt at hente Dani Alves retur.

Xavi kan dog ikke benytte Dani Alves’ erfaringer og kvaliteter på banen endnu. Det er nemlig ikke muligt for Barcelona at registrere ham før i januar.

LÆS OGSÅ: Afsløret: Så lidt tjener Dani Alves i Barcelona

Den 38-årige Dani Alves kan bryste sig af at være den mest vindende spiller nogensinde med i alt 43 trofæer i samlingen. Han spillede tidligere i Barcelona mellem 2008 og 2016.

author avatar
Nicolai Busekist