Ansu Fati har endnu ikke fået mulighed for at imponere, efter Xavi er blevet hentet ind som afløser for Ronald Koeman.
Ansu Fati har været at finde på bænken i de seneste to kampe. Derfor har han ikke fået muligheden for at imponere under den nyudnævnte Xavi.
LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer tre forskellige Premier League-angribere som Sterling-alternativ
Den unge angriber sidder ude med en baglårsskade, som han pådrog sig i opgøret mod Celta Vigo tidligere i denne måned.
Der var forhåbninger om, at han kunne nå at blive klar til opgøret mod Benfica. Her var der dog tvivl, og angiveligt var Xavi ikke villig til at tage chancen ved at udtage ham.
I stedet har man rettet fokus mod at få ham klar til den 8. december, hvor Barcelona skal spille mod Bayern München i Champions League.
Det er en meget kritisk kamp for den catalanske klub, da de uden en sejr har en minimal chance for at kvalificere sig til ottendedelsfinalerne i Champions League.
Da det har haltet med at score mål for Barcelona, håber man på, at Ansu Fati er klar til kampen. Han har nemlig flere gange vist, at han er meget effektiv foran målet.
Potentielt set kan være klar til opgøret mod Real Betis i La Liga, som bliver spillet den 4. december. Det vil dog sandsynligvis ikke være til den fulde kamp i så fald.
Såfremt Xavi når at blive klar til at spille lidt i kampen mod Real Betis, kan Xavi overveje at have den blot 19-årige angriber med fra start i kampen mod Bayern München.
LÆS OGSÅ: Braithwaite: ‘Jeg får en rigtig stor rolle’
I denne sæson er det indtil videre blevet til fire mål i ti kampe for den unge angriber. Han er den næstmest scorende i klubben, hvor han kun er overgået af Memphis, der har scoret syv mål.