Barcelona-træner Xavi mener ikke, at den catalanske storklub er favoritter til at løbe med sejren i Europa League.
FC Barcelona leverede på højt niveau, da de besejrede Napoli med 4-2. Denne sejr har sikret dem en plads i ottendedelsfinalerne, hvor de skal møde Galatasaray.
LÆS OGSÅ: Chelsea forventer, at Andreas Christensen skifter til denne klub
Til trods for, at det virker til, at Barcelona-mandskabet er ved at genfinde sit niveau, mener Xavi dog ikke, at de er favoritter til at vinde Europa League.
“Vi er ikke favoritter. Overhovedet ikke. Vi skal fortsætte med at arbejde med al den ydmyghed, der findes i verden. Vi har ikke præsteret noget endnu, da vi kun er i ottendedelsfinalen,” sagde Xavi efter kampen mod Napoli.
Barcelona skal spille den første af to ottendedelsfinaler den 10. marts. Her får de besøg af tyrkiske Galatasaray på Camp Nou.
Ugen efter det catalanerne, der skal med flyet. Den 17. marts skal de nemlig spille deres anden ottendedelsfinale mod Galatasaray – denne gang bliver kampen afviklet i Istanbul.
At vinde Europa League vil være af stor betydning for Barcelona. Det vil nemlig betyde, at de er sikret kvalifikation til Champions League i denne kommende sæson.
LÆS OGSÅ: Piqué taler ud: ‘Alle havde en del af skylden’
Det er et af de klare mål for den catalanske klub i denne sæson. Derfor er det også en prioritet at vinde Europa League.