Xavi var bestemt ikke tilfreds, da han lod sig interviewe mandag aften, hvor FC Barcelona tabte 0-1 til Cadiz på hjemmebane.

Xavi indrømmede derimod, at Barcelona ‘praktisk talt kan sige farvel’ til La Liga-titlen, efter at have tabt til Cadiz, hvilket han også beskrev som værede ‘ikke acceptabelt’.

“Vi er vrede. Vi har mistet en meget god mulighed, en gylden en, for at adskille os fra Champions League-holdene, og vi siger praktisk talt farvel til ligaen,” lød det fra Xavi ifølge GOAL.

“Jeg er vred. Vi skal spille med mere beslutsomhed. Vi skal gøre flere ting. Vi har trænet for det her. Jeg er den mest ansvarlige. Vi burde have vist mere entusiasme.”

“Vi skal have mere beslutsomhed. Det er ikke acceptabelt at tabe mod Cadiz. Der er syv finaler tilbage. I dag har vi ikke spillet, som om det var en finale. Hjemme skal vi vise mere lyst og mere karakter.”

Han slog også fast, at Barcelona er nødt til at forbedre sig, hvis de vil være sikre på at kvalificere sig til Champions League i næste sæson.

“Når du vinder 4-0 på Bernabeu, er det logisk, at man siger, at vi er tilbage, men nu begår vi også fejl. Vi skal være selvkritiske, og vi bør reagere for at nå målet om at kvalificere sig til Champions League,” sagde han.

“Vi skal arbejde for, at det store Barca kan vende tilbage. Vi slog Madrid og Sevilla med det samme hold og den samme stab. Cadiz var ekstraordinære, og vi burde forbedre os med hensyn til værdier og fodbold. Hvis vi har gjort det én gang, kan vi gøre det igen.”

author avatar
Nicolai Busekist