Yussuf Poulsen spillede en stor rolle i RB Leipzigs sejr over Basaksehir i Champions League. Det er den danske angriber selvfølgelig glad, og selv fortæller han, at han er nyder sit spil for tiden.
Poulsen var direkte involveret i de to mål, der tirsdag aften sikrede, at RB Leibzig fik tre point med hjem. Opgøret mod Basaksehir i Basaksehir i Champions League endte 2-0.
Den danske angriber imponerede endnu engang. Han leverede en god præstation, som kommer i kølvandet på, at han i sidste uge scorede et sensationelt mål i Bundesligaen.
Derfor lagde han bestemt heller ikke skjul på, at han var en glad mand efter gårsdagens kamp mod tyrkiske Istanbul Basaksehir. Til RB Leipzigs egen Twitter-profil udtalte han følgende:
“I første halvleg var vi rigtig gode. Vi skabte chancer og kunne have scoret endnu flere mål. Selv hvis vi ikke skabte endnu mere, så står vi tilfredse tilbage. Det var en vigtig sejr.”
Dette fulgte han op med:
“Jeg er glad for, at alt går godt for mig for tiden, og at jeg får så meget spilletid. Jeg har det godt i Leipzig, og jeg håber på, at det kommer til at fortsætte sådan her.”
I denne sæson har danske Yussuf Poulsen fået spilletid i fem kampe for tyske RB Leipzig. På tværs af alle turneringer har han i denne sæson bidraget med tre mål og to oplæg.