Los Blancos har ikke deres regelmæssige kaptajn med, når de møder Shakhtar Donetsk. Sergio Ramos er nemlig ikke en del af Real Madrids trup i morgendagens Champions League-opgør.
Han fik et hårdt slag mod knæet, da Real Madrid led et overraskende nederlag til nyoprykkede Cadiz. Han var heller ikke at finde til træningen, hvor de gjorde klar til kampen.
Zinedine Zidane siger, at han ikke ønsker at løbe nogen risiko, når El Clasico er lige om hjørnet.
“Der er problemer med Sergio Ramos, hvorfor han ikke træner med holdet. Vi tager ingen chance. Han har fået et hårdt slag ved knæet, og vi må vente at se, hvordan han har det. Det er rigtigt, at han ikke trænede med holdet til dagens træningspas,” siger Zinedine Zidane.
Han er formentligt ude
Sergio Ramos er dermed skadesramt, og hvis der er især én spiller, der kender til det, så er det Eden Hazard, der har været skadesplaget, siden han kom til klubben. Han skulle dog være ved at kæmpe sig tilbage. Det siger Zidane.
“Eden er tilbage på træningsbanen, men skaden var lidt mere, end vi havde håbet. Han er dog i gode hænder, og vi håber, han snart er tilbage og er kampklar.
Real Madrid spillede langt under niveau, da de tørnede ud mod Cadiz, hvor de blot stod noteret for to skud på mål, selvom de havde 75% af boldbesiddelsen.
Ikke en god start på sæsonen
Zinedine Zidanes mandskab har blot scoret seks mål i fem La Liga-kampe. Zidane indrømmer, at de har fortjent den tidligere kritik, men at man ej skal forglemme lyspunkterne.
“Jeg føler, at vi fortjente at blive kritiseret efter nedelager, men nu har vi muligheden for at vende skuden. I vil forhåbentligt se et helt andet Real Madrid-hold,” siger han.
Han siger slutteligt, at der altid vil være nogle bump på vejen i løbet af en sæson, men at Real Madrid altid rejser sig igen. Han er overbevist om, at de kunne have gjort det bedre mod Cadiz, og det vil de vise i morgen.
“Hvis du zoomer ud på det store billede. Hvis du ikke blot kigger på os, er der ingen hold, der har haft en fantomstart. Der er en del, der har haft problemer.”