For den svenske legende Zlatan Ibrahimovic er der mere på spil end tre point i søndagens hjemmekamp mod Crotone. Sender han en bold i nettet i dag, kan han nemlig fejre at have scoret 500 mål i klubkampe i sin karriere. Det skriver det italienske medie Football-Italia.

LÆS OGSÅ: Medie: Sergio Ramos forlader Real Madrid

Den svenske stjerne er naturligvis at finde i startopstillingen for den italienske storklub i dag. I skrivende stund er han deres topscorer med 12 mål i Serie A. Vinder AC Milan i dag, vil de igen indfinde sig på førstepladsen i Serie A. Chance er god, da de er klare favoritter til at vinde over bundproppen fra Crotone.

Det er selvfølgelig også ensbetydende med, at der er gode chancer for, at den verdenskendte svensker sender en bold i nettet. De første mål han scorede på seniorplan, blev scoret i den svenske liga, hvor han scorede 18 mål for barndomsklubben Malmö FF i årene 1999 til 2001.

I løbet af sin karriere har han spillet i en lang række klubber, da han har spillet i både Ajax, Juventus, Inter, Barcelona, Paris Saint-Germain, Manchester United, LA Galaxy og nu igen AC Milan, hvor han har sin anden periode i klubben. I sin tid hos LA Galaxy nåede han 500 mål i karrieren, men har var der medregnet landholdsmål.

LÆS OGSÅ: Paul Pogba måtte udgå skadet i nedtur: Skal scannes

Hvis du vil se med, når Zlatan potentielt kan score sit mål nr. 500, skal du sidde klar kl. 15.00, hvor kampen fløjtes i gang på San Siro.

author avatar
Nicolai Busekist