Lørdag aften spillede Manchester United uafgjort med Everton. Det betyder, at de måtte nøjes med at tage et enkelt point med fra Old Trafford. Det skete til trods for, at det i store dele af kampen lignede, at de ville få tre point med til pointkontoen i Premier League.

LÆS OGSÅ: Barca-boss er ikke enig med Pique: Skyder kritik ned

De Røde Djævle endte dog med at måtte nøjes med 3-3 i hjemmekampen mod Everton, da sidstnævnte formåede at udligne i det femte tillægsminut. At de mistede point var dog ikke den eneste dårlige ting ved 3-3-opgøret mod Everton, da Paul Pogba også måtte udgå med en skade i første halvleg.

Den franske profil blev erstattet af brasilianske Fred, og efter kampen kunne Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær endnu ikke sige noget om skadens omfang.

“Det er låret, ja. Det ligner en muskelskade, så vi er nødt til at tjekke ham i morgen (søndag, red.), hvor vi skal give ham en scanning og behandling. Forhåbentlig kommer han hurtigt tilbage,” har Ole Gunnar Solskjær udtalt til Manchester Uniteds officielle hjemmeside.

27-årige Paul Pogba har i denne sæson spillet 19 kampe i Premier League for The Red Devils. I disse 19 kampe er det blevet til tre mål for franskmanden.

LÆS OGSÅ: Kun én målmand har dårligere redningsprocent end De Gea

I og med, at Manchester United måtte nøjes med et enkelt point i opgøret mod Everton, har de nu to point op til Manchester City, der er i spidsen af ligaen. Dog har Manchester City også to kampe i hånden.