En 35-årig svensk mand er blevet dømt til at betale en bøde Zlatan. Det sker, efter at manden både har hældt ildelugtende sild ud ved Ibrahimovics lejlighed og har skrevet “Judas” på døren.
Formelt er han derfor blevet dømt for hærværk mod den svenske fodboldstjerne. Dette skriver svenske SVT.
Den 28. november hældte han surströmning ud foran Zlatan Ibrahimovics lejlighed i Stockholm. Desuden skrev han også “Judas” med spraymaling på tværs af døren.
De fleste kender til surströmming. For dem, der ikke gør, er det en klassisk svensk madvare, der består af konserveret, fermenteret sild. Det er kendt for at have en kraftig, ildelugtende lugt.
Manden har fået en betinget dom og skal betale 30 dagsbøder á 70 svenske kroner. Desuden skal han betale 3013 svenske kroner (2140 danske kroner) til Ibrahimovic, samt 800 svenske kroner til en fond for ofre for kriminalitet.
Zlatan i modvind
Sidste år kom Zlatan i modvind, da han i november måned meddelte, at han havde købt en andel af den svenske fodboldklub Hammarby.
Årsagen til, at det resulterede i modvind er, at han i de første år af sin karriere spillede for Malmö FF. Det er en af Hammarbys rivaler i den bedste svenske række, Allsvenskan.
Foruden hærværket ved Zlatans lejlighed, er en statue af fodboldspilleren i Malmø ligeledes blevet vandaliseret.