FC Barcelonas cheftræner, Ronald Koeman, havde gjort sig forhåbninger om større træfsikkerhed hos sine spillere, da de onsdag spillede returkamp mod Paris Saint-Germain i Champions Leagues ottendedelsfinaler.
LÆS OGSÅ: Første gang i 15 år: Messi og Ronaldo ude
Han er dog sikker på, at de kunne have fået et bedre resultat med fra Paris, hvis ikke det havde været for en pragtpræstation af Keylor Navas i målet. De måtte dog nøjes med 1-1, hvilket bestemt ikke var nok til at vende tilbage fra deres 1-4-nederlag i første opgør.
“Deres målmand var kampens bedste spiller. Vi havde vores chancer, men vi udnyttede dem ikke,” sagde Ronald Koeman ifølge UEFA, og fortsatte:
“I den første kamp var de ultra effektive foran mål, men det var vi ikke i returkampen. De scorede fire gange, vi scorede én gang. Den forskel på effektiviteten er udslagsgivende set over de to opgør.”
“Men jeg vil ikke kritisere vores indsats, for den var god, og vi havde fortjent mere – måske bare et strejf af held,” rundede han af.
FC Barcelona leverede den bedste præstation i første halvleg, men som følge af, at Keylor Navas diskede op med flere gode redninger, er det ikke noget, der er til at se på det endelige resultat.
Han formåede blandt andet at redde et flot forsøg fra Sergino Dest, der ramte overliggeren, mens han også lige før pausen fik reddet et straffespark fra Lionel Messi.
LÆS OGSÅ: Antoine Griezmann: Det var ikke hans skyld
Han var dog chanceløs på Lionel Messis mål kort før dette, hvor han bankede bolden op i målhjørnet fra lang afstand, hvilket gjorde det til 1-1.