På det seneste har der været mange rygter om Lionel Messi, men især ét har været tiltagende. Nu bliver det afvist og beskrevet som ‘fake news’.
Det er et faktum, at Lionel Messi står uden kontrakt efter denne sæson. Da han skiftede Barcelona ud med PSG i 2020, skrev han nemlig under på en toårig kontrakt med den franske klub.
LÆS OGSÅ: Engelsk klub indgår mundtlig aftale med eftertragtet PSV-stjerne
Det har naturligvis ført til et hav af rygter om, hvad hans fremtid kommer til at byde på. Blandt andet har han været kædet sammen med en retur til Barcelona.
På det seneste har det dog virket mere plausibelt, at han enten forlænger sit ophold i Paris, eller derimod beslutter at rejse over Atlanten.
Den argentinske stjerne har nemlig været kædet sammen med et skifte til MLS-klubben Inter Miami, der blandt andet er ejet af David Beckham.
I de seneste dage har der tilmed været forlydender om, at der er forhandlinger mellem Inter Miami og Lionel Messi, men det bliver nu afvist af Marcelo Méndez, som er en af Messis repræsentanter.
LÆS OGSÅ: Kan blive Busquets’ afløser: Sådan har Barcelona råd til Ruben Neves
“Det er falsk. Det er fake news. Der er ingen forhandlinger om et skifte for Lionel (Messi, red.) til Inter Miami i næste sæson,” siger han til CNN.