Ifølge hans agent, var det i 2017 et stort ønske for den nuværende Paris Saint-Germain-stjerne Marco Verratti at skifte til FC Barcelona. Han var særligt ivrig efter et sådant skifte, fordi han ønskede at spille med Lionel Messi på Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Præsidentkandidat: Sådan beholder vi Messi i klubben

Verratti har tilbragt de seneste ni år af sin karriere på Parc de Princes, da som teenager skiftede fra Pescara til PSG i 2012.

Den italienske profil har siden da hjulpet de franske mestre med at etablere sig som et af de mest dominerende hold i Ligue 1. Men nu fortæller hans tidligere agent, Donato Di Campli, at han tidligere har været meget fristet af at skifte PSG ud med Barca.

“Da Barca kontakte mig, spurgte jeg Marco, hvad vi skulle gøre,” sagde Di Campli til mediet L’Equipe, og fulgte op med:

“Han bad mig om at tale med dem, og at vi også skulle tale med PSG, eftersom en forlængelse allerede var i pipeline. PSG var ikke en stor klub på dette tidspunkt, så jeg sagde til Marco: ‘Går vi eller bliver vi?’.”

“Han sagde: ‘OK, lad os prøve endnu et eksperiment’. Marco ønskede virkelig at skifte til Barcelona. Han sms’ede til Nasser (Al-Khelaifi, red.) for at fortælle ham det.”

“De tilbød mange penge, men det var ikke engang det. At spille med Messi og blive en mester, hvilket er en anden ting end at være en god spiller. PSG er en af de største klubber i verden, men de spiller i en svag liga.”

LÆS OGSÅ: Van Persie udnævner sine 6 bedste holdkammerater: 4 United-spillere iblandt

“Jeg fortalte Marco, at hvis han ønskede at blive mester, måtte han ændre kurs.”

author avatar
Nicolai Busekist