22-årige Matthijs de Ligt rygtes væk fra Juventus, og nu sætter hans agent ham i forbindelse med flere af Europas største klubber.
I lang tid har der været rygter om, at Matthijs de Ligt er på vej væk fra Juventus. Siden i sommer har han været kædet sammen med en lang række af de største klubber i Europa.
LÆS OGSÅ: Medie: Bayern München vil hente to Barcelona-spillere næste år
Nu puster hans agent, Mino Raiola, nyt liv i rygterne om et skifte i den nærmeste fremtid. Han gør det nemlig klart, at den hollandske forsvarer er klar til at tage sit ‘næste skridt’.
I denne forbindelse nævnte agenten også navne på en række af de klubber, der ville være mulige destinationer for De Ligt.
“Jeg tror, vi alle ved, hvilke klubber vi skal nævne for som ‘næste skridt’. Det får vi at se til sommer,” sagde Mino Raiola til NOS ifølge Fabrizio Romano, og fortsatte:
“Premier League? Det kan også være Barcelona, eller Real Madrid eller Paris Saint-Germain.”
Ud fra Raiolas udtalelser, er der derfor ikke meget, der tyder på, at Matthijs de Ligt spiller i Juventus i næste sæson. Den 22-årige forsvarer har ellers kontrakt med den italienske klub frem til 2024, men det tyder på, at han er på vej væk.
Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 70 millioner euro, hvilket er svarende til cirka 520 millioner kroner. De klubber, der er interesserede i den unge forsvarer, skal derfor have checkhæftet frem.
LÆS OGSÅ: Barcelona tilbyder stjerne til flere Premier League-klubber
I sommer blev han kædet kraftigt sammen med et skifte til Barcelona. Den catalanske klub har dog på nuværende tidspunkt ikke råd til at købe den unge forsvarer. Selvom deres økonomi er dårlig nu, er det ikke til at spå om, hvorvidt de er med i kampen til sommer.