Det bliver ikke til meget tid på banen for Gareth Bale i Tottenham for tiden. Det har han flere gange givet udtryk for, at han ikke forstår, da han selv mener, at han er i god form. Tydeligvis er hans træner Jose Mourinho dog ikke helt enig i dette. Netop derfor vælger han ikke at give ham spilletid.

LÆS OGSÅ: Fire klubber er i spil: Så meget koster Mbappé

Jonathan Barnett, der er agent for Gareth Bale, har kommenteret på stjernens situation i den engelske klub. I denne forbindelse lagde han ikke skjul på, at han er træt af, at der er en konstant negativ stemning omkring Gareth Bale i pressen.

“Han er på vej mod slutningen af hans karriere, men I må virkelig spørge Mourinho om det (hvorfor Bale ikke spiller fast, red.),” lød det fra Jonathan Barnett, da han udtalte sig til Sky Sports.

Herefter kom han både ind på, at han har haft en rigtig god karriere, set ud fra både det sportslige og det økonomiske synspunkt. Hans agent mener nemlig, at han har klaret det så godt økonomisk, at han har penge til resten af sit liv.

“Når folk siger ‘hvad er der sket med ham?’… Han har vundet flere trofæer i udlandet end nogen anden britisk spiller i historien,” lød det også fra agenten, hvilket blev fulgt op med:

“Han har gjort det godt økonomisk, og han har nok penge til resten af sit liv. Han er en rigtig god livsstil, så det er det, der er sket med ham,” rundede han af over for Sky Sports.

LÆS OGSÅ: Præsidentkandidat: Sådan beholder vi Messi i klubben

I løbet af sin karriere har Gareth Bale blandt andet være med til at vinde både to La Liga-titler og fire Champions League-trofæer med Real Madrid.

author avatar
Nicolai Busekist