I Barcelona kunne man søndag bekræfte, at Laporta havde vundet valget, ligesom han tidligere har gjort det, da han var præsident i klubben fra 2003 til 2010, selvom der umiddelbart er mere at se til nu.
LÆS OGSÅ: Ny Barca-præsident: Håber Messi er motiveret til at blive
Han skulle dog allerede have udset sig sin første transfer, som han håber på at kunne lande i den nærmeste fremtid.
Ifølge AS har Laporta identificeret sit første transfermål, og det skulle angiveligt være Bayern München-stjernen David Alaba, hvis kontrakt udløber efter denne sæson, og som ikke har tænkt sig at forlænge.
Han kan derfor erhverves kvit og frit.
FC Barcelona er dog langt fra den eneste klub, der har set sig varme på stjernespilleren, da også deres ærkerivaler, Real Madrid, længe har været udråbt som favoritter til at sikre sig Alabas underskrift.
De skulle angiveligt være villige til at betale en monsterløn på 3,4 millioner kroner om ugen.
LÆS OGSÅ: Messis agent likede Barcelonas Laporta-annoncering
Og hvis man sammenligner dette spil med musklerne med Barcelona, så kan det være svært for dem at hamle op med, da deres økonomi har det forfærdeligt.
Det er derfor meget tvivlsomt, om Barcelona kan matche Real Madrid.