Mesut Özil blev endelig sendt videre til en ny klub, da han og Arsenal blev enige om at opsige hans kontrakt, hvorefter han skiftede til tyrkiske Fenerbahce. I det netop overståede transfervindue, skulle London-klubben derfor på jagt efter en ny afløser til Özil.

LÆS OGSÅ: Følelsesladet Neymar: “Jeg ved ikke, hvor meget mere jeg kan klare”

I denne forbindelse var der en række navne på Arsenals radar, hvilket blandt andet omfatter FC Barcelonas Riqui Puig. Ifølge transferekspert Fabrizio Romano var et skifte på tale, men La Liga-klubben valgte at holde på det unge talent. Det sagde han ifølge Express i sin podcast ‘Here We Go’.

“Lad os vende tilbage til Premier League og lad os gå bag kulisserne i det seneste transfervindue mellem to klubber. Den ene er Barcelona og den anden er Arsenal,” lød det fra Francesco Porzio, der er Romanos medvært.

Herefter tilføjede Romano følgende: “I starten af vinduet forsøgte Arsenal på seriøs vis at sikre en lejeaftale med Riqui Puig med en købsoption, som minder om den aftale, de har lavet med Ødegaard.”

“Barcelonas sagde: ‘Lad os se med Koeman. Hvis han vil beholde spilleren , hvis han spille spille. Lad os vente nogle uger’. I midten af januar sagde de nej, Riqui Puig skifter ikke, vi beholder ham.”

LÆS OGSÅ: City vil ikke nøjes: Vil hente både Lionel Messi og supertalent til sommer

Puig har primært været en spiller, som Ronald Koeman har brugt i ny og næ i denne sæson. Med tiden har han dog vundet mere indpas, og Koeman er begyndt at anskue ham mere seriøst. I sidste ende faldt valget derfor på Ødegaard fra Real Madrid, som de har hentet på en lejeaftale indtil slutningen af denne sæson.

author avatar
Nicolai Busekist