Spekulationerne om Harry Kanes fremtid har været mange. Han har i lang tid været kædet sammen med et skifte til Manchester City. Problemet er dog, at Tottenham ikke er meget for at give slip, da han har kontrakt frem til 2024.

LÆS OGSÅ: Juventus tilbyder Barcelona byttehandel for Pjanic

Angiveligt ønsker Kane selv at skifte til Manchester City. Er det et skifte, der ender med at blive en realitet, vil det sandsynligvis være sommerens absolut største transfer.

Tottenham-boss Daniel Levy gør dog alt for at sikre, at det ikke bliver en realitet. På trods af, at han ikke er meget for dette, er det endnu ikke umuligt, at han kan forlade London-klubben denne sommer. Det bliver dog næppe let at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Nu skriver Daily Telegraph, at Harry Kane selv har i sinde at gøre, hvad han kan, for at sikre et skifte. Ifølge det britiske medie er han meget interesseret i et skifte til Manchester City, og har planer om at lægge pres på London-klubben.

Faktisk mener de at vide, at han er så interesseret i et skifte, at han vil blive væk fra træning i Tottenham. Formålet med dette er naturligvis at lægge pres på Tottenham, og vise dem, at han vil væk.

Manchester City menes allerede at have afgivet et bud på 867 millioner kroner, men det er ikke nok. Tottenham kræver nemlig minimum 1,3 milliarder kroner for den engelske stjerne. Det er dog en pris, som Manchester-klubben ikke har i sinde at matche.

Det er dog vanskeligt at forestille sig, at Tottenham er villige til at acceptere Manchester Citys første bud. Ønsker de at sætte gang i seriøse forhandlinger, undgår de derfor næppe at fremsende et forbedret bud.

LÆS OGSÅ: La Liga-giganter vil hente Lingard

Derudover vil tiden vise, om Harry Kane rent faktisk har planer om at blive væk fra træning. Ender han med at gøre dette, bliver det interessant at se, om det er noget, der får den ønskede virkning for den engelske angriber.

author avatar
Nicolai Busekist