Lørdag skal FC Barcelona spille mod Real Madrid i sæsonens første El Clasico. Allerede på onsdag venter næste storkamp. Her brager Barcelona sammen med Juventus i Champions League.
LÆS OGSÅ: Miralem Pjanic skyder med skarpt efter tidligere Juve-træner
Det er en kamp, som de fleste Barcelona-spillere sandsynligvis glæder sig til. Der er dog særligt én, der ser frem til onsdagens møde med Juventus. Det bliver nemlig en helt særlig oplevelse for Miralem Pjanic, der i sommer skiftede fra den italienske Serie A-klub til Barcelona.
“Det er noget, jeg har drømt om. Jeg så lodtrækningen til gruppespillet, og jeg kunne næsten ikke tro det,” fortæller den bosniske midtbanespiler til Tuttosport.
I selvsamme interview understreger han, at han er taknemmelig for tiden i Juventus.
“Jeg vil altid være taknemmelig over for Juventus. Jeg havde faktisk muligheden for at skifte til Barcelona tidligere, men jeg syntes ikke, det var det rette moment. Det har måske været skadeligt for min karriere, men jeg har altid givet alt for Juventus og fortryder intet.”
Hertil fortæller han også, at der kun har været én klub, der har kunne lokke ham væk fra Juventus. Den eneste klub, der har kunne dette, har været Barcelona.
LÆS OGSÅ: Barca-talent blev afvist af Real Madrid: Nu vil han have hævn
“Den eneste klub, der kunne lokke mig væk fra Juventus, var Barcelona, og efter fire år var det måske tid til en forandring.”
Hans nuværende kontrakt i Barcelona løber frem til 2024.