Harry Kane kan potentielt få indflydelse på, hvorvidt Barcelona kan tage afsked med én af deres løntunge spillere denne sommer.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil hente Chelsea-angriber: Tuchel er klar til at sælge

Selvom det i længere tid har lignet, at Barcelona ville få svært ved at sælge Coutinho, er muligheden fortsat eksisterende. Der er nemlig forlydender om, at han er et prioriteret transfermål i Tottenham.

Det er de to spanske transferjournalister Fernando Polo og Roger Torello, der rapporterer, at Tottenham betragter den brasilianske Barcelona-spiller om en af deres transferprioriteter.

Et køb af Countinho vil dog kun være muligt, såfremt den engelske klub selv tager afsked med en løntung herre. Det kræver nemlig, at de sælger Harry Kane, som forsøger at gennemtvinge et skifte, ved ikke at dukke op til træning.

Den 28-årige engelske angriber har i lang tid været rygtet til Manchester City, men hidtil har Tottenham ikke virket villige til at sælge. Det kan måske ændre sig, da de nu har udset sig Philippe Coutinho som en potentiel afløser.

På det seneste siges Manchester City dog at skulle have rettet deres fokus mod Jack Grealish. Han er også en dyr herre, hvorfor den engelske klub ikke vil have råd til at købe Harry Kane, hvis de ender med at købe midtbanespilleren fra Aston Villa.

Det afskrækker dog ikke Coutinhos lejr. De to journalister mener nemlig at vide, at spillerens agent allerede er i kontakt med Premier League-klubben. Det indikerer, at Coutinho også selv vil være interesseret i et skifte væk fra Barcelona, og at forhandlingerne er i gang.

LÆS OGSÅ: Barcelona håber på sommersalg: Det skal Griezmann koste

I sin tid i Barcelona er det blevet til 90 optrædener for Philippe Coutinho. Det er lykkedes ham at bidrage med 23 mål og 14 oplæg i disse kampe.

author avatar
Nicolai Busekist