Torsdag blev Frankrigs trup udtaget til de kommende VM-kvalifikationskampe af landstræner Didier Deschamps. Frankrig skal spille mod henholdsvis Ukraine, Kasakhstan og Bosnien, hvorfor man forventer, at man hiver tre sejre hjem.
LÆS OGSÅ: Medie: United har fastsat prisen for Jesse Lingard
Det kan bekræftes, at der er blevet gjort plads til Barcelona-spilleren Ousmane Dembélé i truppen, hvilket er første gang for Dembélé siden 2018.
Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at han har været plaget af skader, men han har dog fået regelmæssig spilletid hos Barcelona i denne sæson, hvilket naturligvis har spillet en rolle, da Deschamps skulle udtage truppen.
“Han har haft mange skader, men i adskillige uger nu har han spillet kontinuerligt og genfundet formen,” siger Deschamps om udtagelsen.
LÆS OGSÅ: Magiske Messi scorer topkarakter i La Liga
Frankrig må dog undvære Corentin Tolisso, da han er ude med en skade, mens der ikke har været plads til Dayot Upamecano, Nabil Fekir eller Steven Nzonzi.