FC Barcelona er bekymret for, at den 23-årige angriber Ousmane Dembélé har intentioner om at lade sin kontrakt løbe ud, og derefter forlade klubben på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub afgav stort bud på Ansu Fati i sommers

Den 23-årige franske angriber har haft 83 optrædener for den spanske klub, siden han ankom fra Borussia Dortmund i 2017. Generelt har han dog haft svært ved at imponere i Barcelona.

I sommerens transfervindue var der mange rygter om, at Ousmane Dembélé var på vej væk fra Barcelona og Ronald Koeman. Han blev især sat i forbindelse med Manchester United.

Det blev dog aldrig til et skifte for franskmanden, der endte med at blive i Barca. I denne sæson har det dog set bedre ud for angriberen, der har leveret tre mål i otte optrædener på tværs af alle turneringer.

Dembélé har dog endnu ikke indgået en aftale med Barcelona om en kontraktforlængelse. Som det ser ud nu, vil franskmanden derfor havde mulighed for at forhandle med en hvilken som helst klub fra januar 2022.

LÆS OGSÅ: Barca er bekymret over Greizmanns manglende kontrol over sin omgangskreds

Ifølge det spanske medie Sport, er klubben bange for, at franskmanden har en bevidst strategi om, at han vil lade kontrakten løbe ud. Derefter har han nemlig mulighed for at forlade klubben på en fri transfer.

author avatar
Nicolai Busekist