Lige siden Dani Alves blev hentet til Barcelona, har der været tvivl om, hvor længe han ville blive i klubben.

Til trods for, at Dani Alves i maj fylder 39 år, har Barcelona besluttet at forlænge hans ophold på Camp Nou med yderligere en sæson. Det oplyser Marca-journalist Luis F. Rojo.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil afløse Christensen med Barca-stjerne

Den catalanske klub mener, at det er den rette beslutning, da den erfarne forsvarer har vist et imponerende niveau på banen i 2022.

Hans nuværende kontrakt med Barcelona udløber til sommer. I kontrakten er der dog indskrevet en option på yderligere en sæson, og denne option ønsker Barcelona at udnytte.

Sergino Dest fungerer fortsat som backup for Dani Alves, men Barcelona har angiveligt planer om at styrke truppen med endnu en højreback i sommerens transfervindue.

Den catalanske klub er blevet kædet sammen med flere forskellige spillere til denne position. Blandt andet er de blevet sat i forbindelse med Ajax-forsvarer Noussair Mazraoui.

På trods af, at Barcelona ønsker at hente en ny højreback til Barcelona, har de altså ingen planer om at tage afsked med Dani Alves.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona tilbyder Haaland kontrakt i milliardklassen

I denne sæsonhar Dani Alves været i aktion i seks kampe for Barcelona. I disse kampe har han bidraget med et enkelt mål og tre oplæg.

author avatar
Nicolai Busekist