Efter nederlaget til Manchester City i Champions League, er Paris Saint-Germain begyndt at se på, hvordan de kan styrke truppen forud for den kommende sæson. I denne sammenhæng har den franske klub angiveligt udvist interesse i et lovende Ligue 1-talent.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil hylde Luis Suárez, når han vender tilbage til Camp Nou
PSG har nemlig tilsluttet sig Barcelona, der også viser interesse i den brasilianske AS Monaco-forsvarer Caio Henrique. Det skriver det brasilianske medie UOL samt Le10Sport
Begge klubber har allerede taget kontakt, for at forhøre sig om mulighederne i forbindelse med en transfer. Det vides dog endnu ikke, om der er nogen af klubberne, der har besluttet sig for at afgive et tilbud på det brasilianske talent.
Det estimeres, at Henrique i øjeblikket har en transferværdi, der lyder på mellem 25 og 30 millioner euro. Det er svarende til mellem 185 millioner og 223 millioner kroner.
Brasilianeren blev hentet til AS Monaco i sidste sommers transfervindue. Siden da er det blevet til 32 optrædener for Ligue 1-klubben på tværs af alle turneringer. Størstedelen af hans tid på banen har han tilbragt som venstreback.
LÆS OGSÅ: Prismærke på 450 millioner: Barca har udset sig La Liga-profil som Busquets-afløser
Paris Saint-Germain har på nuværende tre venstrebacks i truppen, men det vides ikke, om der er planer om, at én eller flere af dem skal afhændes til sommer.