Det er ikke just nogen hemmelighed, at den økonomiske situation ikke er for god i FC Barcelona. De er hårdt ramt på økonomien som følge af den verdensomspændende coronapandemi.
LÆS OGSÅ: Neymar skylder FC Barcelona mere end 70 millioner
At de er presset på økonomien har medført, at de har været nødt til at sælge en række af deres spillere. Ikke nok med det, er det også lykkedes dem at overbevise nogle af deres store stjerner til at gå ned i løn.
Økonomien betyder dog også, at de ikke har mulighed for at hente spillere for lige så høje beløb, som de tidligere har gjort. Faktisk er det tæt på at være umuligt for dem overhovedet at købe spillere.
Netop derfor er de gået på jagt efter transferfrie spillere, som kan styrke deres nuværende trup. Det skriver det spanske medie Sport.
I denne forbindelse har de kigge på flere tidligere Premier League-spillere, som de overvejer at hente ind som forstærkninger i det spanske. Det inkluderer blandt andet Jack Wilshere, Shinji Kagawa og Daniel Sturridge.
LÆS OGSÅ: Klubpræsident afviser rygter om januar-skifte for Barcelona-mål
Ligeledes er både Mario Mandzukic og Alexandre Pato efter sigende også at finde på listen over spillere, som Barcelona overvejer som forstærkninger til deres nuværende trup.