Flere Barcelona-spillere har været kædet sammen med et skifte til Manchester City. Nu rygtes det også, at Sergio Busquets kan være på vej til Etihad Stadium

Der er flere forskellige Barcelona-spillere, der har været sat i forbindelse med et skifte til Manchester City. Især Sergi Roberto har været kædet sammen med den engelske klub, men også Ousmane Dembélé er blevet rygtet til Etihad Stadium.

LÆS OGSÅ: Mest værdifulde La Liga-hold: To Barca-spillere er blevet udtaget

Nu er der også forlydender om, at Barcelona-veteranen Sergio Busquets er på radaren i Manchester City. Angiveligt er han ikke et decideret transfermål for klubben, men han er i overvejelserne. Det skriver det spanske medie El Nacional.

Der har været en del tvivl om, hvad fremtiden vil byde på for Sergio Busquets. Den 33-årige midtbanespiller har nemlig kun kontrakt med Barcelona frem til 2023, og for tiden ser det ikke ud til, at han forlænger med Barcelona i nærmeste fremtid.

Hvis det skulle ske, at han ikke får en ny kontrakt i Barcelona, kan det i stedet ende med, at han får en kontrakt i Manchester City. Her kan han igen komme til at spille under Pep Guardiola, som også tidligere har stået i spidsen for Barcelona.

LÆS OGSÅ: Manchester City-stjerne er ‘meget interesseret’ i Barcelona-skifte

Busquets selv har ikke udtalt sig om, hvorvidt han har planer om at forlade Barcelona. Han har dog tidligere talt åbent om, at han har gjort sig tanker om at spille i MLS én dag. Dengang afslørede han dog ikke noget om, hvornår dette skulle være.

author avatar
Nicolai Busekist