FC Barcelona siger farvel til brasilianske Philippe Coutinho, der er blevet solgt til Premier League-klubben Aston Villa.
I lang tid har det set ud til, at Philippe Coutinho ville forlade FC Barcelona til sommer. Nu melder den anerkendte journalist Fabrizio Romano, at han er blevet solgt.
LÆS OGSÅ: Barca byder på Grimaldo: Så meget er de klar til at betale
Handlen er endnu ikke blevet officielt bekræftet, men Fabrizio Romano oplyser, at de to klubber er blevet enige. Det betyder, at brasilianeren altså ikke vender tilbage til den catalanske klub.
Derimod bliver hans ophold i Aston Villa, som han har været lejet ud til siden januars transfervindue, gjort permanent. Og det skulle der angiveligt være en helt klar årsag til.
Det skulle nemlig være Steven Gerrard, der spillede en afgørende rolle i, at Philippe Coutinho besluttede sig for at blive i Aston Villa, selvom det sandsynligvis har krævet en stor lønnedgang.
I og med, at handlen endnu ikke er blevet bekræftet, er der heller ikke blevet meldt noget ud om prisen. Fabrizio Romano melder dog, at prisen lyder på 20 millioner euro.
Denne pris er et godt stykke under den frikøbsklausul, der blev indskrevet i Coutinhos kontrakt, da han blev lejet ud til Aston Villa.
LÆS OGSÅ: Barcelona interesseret i PSG-profil
Det er derfor lykkedes for den engelske klub at forhandle prisen ned. Sandsynligvis har Barcelona være villige til at reducere prisen, da de har et stort ønske om at skille sig af med Coutinho denne sommer.