De catalanske giganter har planer om at styrke truppen til sommer. I denne forbindelse har de rettet blikket mod Liverpools Roberto Firmino.

I årevis har Liverpool kunne bryste sig af en af de bedste offensive trioer i fodbold i form af Mohamed Salah, Sadio Mane og Roberto Firmino.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil afløse Jordi Alba med tidligere La Masia-forsvarer

De to afrikanske stjerner er begge meget produktive målscorere, mens brasilianske Firmino derimod altid har været kendt for at give dem kreativ og taktisk forstærkning.

I løbet af de seneste sæsoner er Firminos rolle dog blevet mindre. Diogo Jota har nemlig overtaget hans foretrukne rolle, og leverer bedre end brasilianeren gør. Derfor rygtes det, at Firmino har et ønske om at forlade Liverpool.

El Nacional skriver, at Barcelona er en af de klubber, der er klar til at give Firmino en kontrakt. Hans nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2023, men han kan være til salg til nedsat pris til sommer.

Den 30-årige Liverpool-spiller er begyndt at vise, at han er ved at nå op i alderen. I denne sæson har han nemlig været ramt af flere skader.

I alt er han gået glip af 14 kampe som følge af skader i denne sæson. Han har dog også været smittet med coronavirus, hvilket også har bidraget til statistikken. Jota har formået at udnytte disse chancer for spilletid, da han har bidraget med 10 mål.

Firmino kan dog vise sig at være en ideel tilføjelse til truppen i det catalanske. Han er kendt for at have en høj arbejdsmoral på banen, hvor han hjælper til både offensivt og defensivt. Derudover har han et fremragende overblik.

Han er også kendt for at improvisere foran mål, hvilket ofte resulterer i gode chancer for ål. Det seneste eksempel på dette kom i opgøret mod Shrewsbury Town i FA Cup, hvor brasilianeren scorede med hælen.

Firmino har bidraget med syv mål og tre oplæg i sine 17 kampe på tværs af alle turneringer i denne sæson. De fleste af hans optrædener er kommet i form af indskiftninger fra bænken.

LÆS OGSÅ: Dortmund presser på: Nu taler Haaland ud om fremtiden

Liverpool er efter sigende åbne for at sælge Firmino til sommer. Den engelske klub forventer at kræve i omegnen af 20 millioner for ham. Det kan vise sig at være mere, end Barcelona kan skrabe samme.

author avatar
Nicolai Busekist