FC Barcelona ved, at de risikerer at miste Frenkie de Jong denne sommer. Derfor overvejer de at bruge ham i en byttehandel.
Der har været rigtig mange rygter med Frenkie de Jong som hovedperson på det seneste. Fælles for dem alle er, at de handler om et klubskifte.
LÆS OGSÅ: Kan ikke blive enige: Så mange millioner adskiller Bayern og Barcelona
Blandt andet er han blevet kædet sammen med Manchester City og Manchester United. På det seneste har der også været forlydender om, at både PSG og Liverpool er interesseret.
Dette vidner om, at der er en reel chance for, at han forlader Barcelona denne sommer. Og kommer det til at ske, så ser den spanske klub helst, at det sker i en byttehandel.
Ifølge Fichajes har Barcelona nemlig gjort sig tanker om at bruge den unge hollænder i en byttehandel, som kan hente den portugisiske Bernardo Silva til Camp Nou.
Der har længe været forlydender om, at Bernardo Silva har gjort sig tanker om at forlade City, da han har et ønske om at finde sig en klub, der er tættere på sit hjemland.
LÆS OGSÅ: Klubpræsident slår fast: Åben for Messi- og Neymar-comeback
Hertil skulle Pep Guardiola være stor fan af De Jong, og skulle have et ønske om at hente ham til City. Derfor kan det bestemt ikke udelukkes, at en sådan byttehandel kan ende med at blive en realitet.