Bayern München er klar til at give slip på Benjamin Pavard til sommer, men det bliver ikke billigt for de interesserede klubber.
Det kom som lidt af en overraskelse, da det kom frem, at Bayern München havde hentet Joao Cancelo i Manchester City på en lejeaftale, der løber frem til sommer.
LÆS OGSÅ: Avis: Manchester City vil hente portugisisk stjerne til sommer
I denne aftale er der indskrevet en købsoption på 70 mio. euro (520 mio. kr.), som de skulle gøre sig tanker om at betale. For at kunne dette, er de dog nødt til at sælge ud af deres nuværende trup først.
En af de spillere, de ifølge Sport1 er klar til at sælge, er Benjamin Pavard. Her er raslet ned i hierarkiet under Julian Nagelsmann, og er derfor selv åben for at forlade den tyske klub til sommer.
Det tyske medie skriver, at Bayern München håber på at kunne finde en stor del af Joao Cancelos frikøbsklausul ved spillersalg, og derfor kræver de 30 mio. euro (223 mio. kr.) for Pavard.
Pavard blev sat til salg i januar, hvor Inter Milan viste interesse for ham. Den franske forsvarer valgte dog at afvise deres tilbud, da han ønsker at vente til sommer, hvor han efter sigende vil skifte til Barcelona.
LÆS OGSÅ: Fik tilbud fra Barca: Derfor valgte Goncalo Guedes at afvise
Hvad der kan hjælpe dette på vej er, at hans agent er Pini Zahavi, som har et godt forhold til Barcelona, men der er dog tvivl om, hvorvidt Barcelona har råd til at betale den pris, som Bayern kræver.