FC Barcelona har planer om at hente en afløser for Sergio Busquets, da det forventes, at han forlader klubben næste år.

Den 33-årige Sergio Busquets har været en fast del af FC Barcelona-truppen siden 2008. Meget tyder dog på, at det er slut næste år.

LÆS OGSÅ: Lewandowski overvejer ‘drastiske skridt’ for at gennemtvinge skifte

Hans nuværende kontrakt løber frem til næste år, og intet tyder på, at den catalanske klub har planer om at tilbyde ham en kontraktforlængelse.

Ikke nok med det, så har der også været forlydender om, at Sergio Busquets selv har besluttet sig for, at han vil forlade klubben næste år.

Af denne grund er de spanske giganter gået på jagt efter en afløser for Sergio Busquets, og har allerede udset sig en passende kandidat.

Problemet er dog, at de fortsat har store finansielle problemer, hvilket betyder, at de ikke har mulighed for at købe den ønskede afløser i år.

Derimod har de ifølge SPORT besluttet sig for, at de vil vente til næste år, hvor de har i sinde at hente Ruben Neves i engelske Wolverhampton.

Neves er dog en eftertragtet herre, som også er på radaren i flere andre klubber, hvorfor det ikke kan udelukkes, at han ender med at blive solgt i år.

LÆS OGSÅ: PSG-stjerne er ‘vild’ efter Barca-comeback

Såfremt Barcelona har heldet med sig, og han ikke sælges denne sommer, er det deres plan, at de vil købe ham til en lavere pris næste år.

author avatar
Nicolai Busekist