Erling Haaland er Barcelonas toptransfermål for sommerens transfervindue. Kan nordmanden ikke hentes, har den catalanske klub dog en plan B.
Den 21-årige Erling Haaland er på ønskelisten i stort set alle storklubber i Europa. Det inkluderer også Barcelona, hvor præsident Joan Laporta ser ham som deres primære transfermål i sommerens transfervindue.
LÆS OGSÅ: Barca-stjernes far: ‘De fem europæiske topklubber har alle ringet’
Det bliver dog ikke en let opgave at hente nordmanden. Én ting er, at der er stor konkurrence fra flere andre klubber. Noget helt andet er, at det vil koste Barcelona en stor sum penge at realisere dette indkøb.
Derfor afviser Blaugrana ikke at se på andre muligheder. Ifølge den anerkendte journalist Gerard Romero er Dusan Vlahovic blevet identificeret som deres plan B, hvis ikke det lykkes at hente Erling Haaland.
Vlahovic har i de seneste sæsoner skabt et navn for sig selv. Han spillede en fremrangede 2020/21-sæson for Fiorentina, hvor han scorede 21 mål i 40 kampe på tværs af alle turneringer.
Ikke nok med det, så ser det ud til, at hans statistik bliver endnu bedre i denne sæson. Han har nemlig allerede bidraget med 17 mål i 18 kampe på tværs af alle turneringer i denne sæson.
Hans effektivitet foran målet har resulteret i interesse fra flere storklubber, herunder Manchester City, Arsenal og Tottenham. Nu har Barcelona også tilsluttet sig jagten på den serbiske spiller, såfremt de ikke formår at hente Haaland i sommeren 2022.
Mål har været et stort problem for Barcelona i denne sæson. Holdet scorede kun to mål i deres seks kampe i Champions League, mens de har scoret i alt 25 mål i 16 kampe i La Liga.
Memphis Depay startede godt ud, men hans niveau er faldet på det seneste. Ansu Fati har været hårdt ramt af skader, og Luuk de Jong har ikke bidraget med meget. Og Sergio Agüero ser ud til at indstille sin karriere efter at være blevet diagnosticeret med et hjerteproblem.
LÆS OGSÅ: Efter kritik: Premier League-giganter vil hente Ter Stegen i januar
Derfor er der et stort behov for at hente en målfarlig angriber til klubben. Her kan Vlahovic vise sig at være en langsigtet løsning for Barcelona. Spørgsmålet er dog, om catalanerne har råd til at hente hverken Haaland eller Vlahovic.