Robert Lewandowski har slået fast overfor Bayern München, at han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt, og at han i stedet vil væk til sommer.

Den polske angriber vil derfor forsøge at gennemtvinge et skifte denne sommer. Det har Bundesliga-klubbens fodbolddirektør, Hasan Salihamidzic, bekræftet overfor Sky Sport Germany.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub interesseret i Kasper Schmeichel

Der har i lang tid været rygter om, at han har et ønske om at sige farvel til Allianz Arena efter denne sæson. Det store spørgsmål er dog, om Bayern München vil lade ham forlade klubben.

Én ting er dog sikkert, og det er, at han ikke kommer til at forlænge sit ophold i klubben. Tværtimod har han et ønske om at gøre det kortere, end det egentlig er planlagt til at være.

“Jeg har talt med Lewa. I samtalen fortalte han mig, at han ikke ønskede at acceptere vores tilbud om at forlænge kontrakten, og at han gerne vil forlade klubben,” forklarede Salihamidzic til Sky Sport Germany.

“Han sagde, at han gerne ville prøve noget andet. Men vores holdning har ikke ændret sig. Lewa har en kontrakt indtil den 30. juni 2023. Det er et faktum. Det beskæftiger jeg mig ikke med, fordi vores holdning altid har været klar.”

LÆS OGSÅ: Dette kan forhindre Frenkie de Jongs skifte til Manchester United

Meget kunne derfor tyde på, at den tyske storklub ikke har planer om at lade Lewandowski forlade klubben til sommer, selvom han har gjort det klart, at han ønsker dette.

author avatar
Nicolai Busekist