Det er ikke just nogen hemmelighed, at FC Barcelona er meget ivrige efter at hente Robert Lewandowski til Camp Nou denne sommer.
Derfor har de også allerede afgivet ét officielt bud på den polske angriber. Dette bud lød på 32 millioner euro plus bonusser, hvilket dog hurtigt blev afvist af den tyske klub.
– LÆS OGSÅ: Manchester City sætter vildt prismærke på Bernardo Silva
Nu lyder det, at Barcelona er i fuld gang med at forberede et nyt bud til Bayern München, som angiveligt vil lyde på omtrent 50 millioner euro.
I Barcelona har man naturligvis en forhåbning om, at det er nok til at få Bundesliga-klubben til at give slip på den 33-årige angriber.
Som tingene ser ud nu, er der dog ikke meget, der tyder på, at det ender med at gå Barcelona og Lewandowskis vej. Derimod holder den tyske klub fortsat fast i, at han skal blive.
Ifølge SportBILD har Bayern Münchens sportsdirektør Hasan Salihamidzic nemlig gjort det klart, at han er ligeglad med, om der kommer et nyt bud fra Barcelona, da de ingen planer har om at sælge Lewandowski.
“Det er jeg ligeglad med. Jeg forventer at se Robert til træning på Säbener Straße den 12. juli,” lød det fra Salihamidzic til SportBILD.
Herefter blev han spurgt om, hvorvidt de ikke netop havde købt Sadio Mané med henblik på, at han skulle afløse Lewandowski.
– LÆS OGSÅ: Dortmund henter Ajax-profil som Erling Haaland-afløser
“Jeg forstår dit spørgsmål, men vores holdning er klar: Robert har en kontrakt indtil sommeren 2023,” svarede han.