På det seneste er der blevet sået tvivl om Robert Lewandowskis fremtid. Det har Bayern München nu taget konsekvensen af, og har givet ham et ultimatum.
33-årige Robert Lewandowski har kontrakt med Bayern München frem til sommeren 2023. Det er tilsyneladende ikke nok for den tyske klub, der har givet ham et ultimatum.
LÆS OGSÅ: Medie: Klub dropper interessen i Andreas Christensen
Ifølge tyske BILD er han blevet informeret om, at han skal forlænge senest til sommer. Såfremt han ikke forlænger, vil han blive solgt i sommerens transfervindue.
Årsagen til, at den tyske klub kræver, at han forlænger sit ophold inden sommerens transfervindue er, at det er deres sidste chance for at få en sum penge for ham.
Venter de i stedet til januar næste år, vil de fleste klubber blot vente til han kan hentes på en fri transfer. Derfor er der nu blevet stillet et krav om, at han beslutter sig for, hvad hans sommer skal byde på, inden sommerens transfervindue.
BILD skriver, at den polske stjerneangriber har fået to kontrakttilbud, han kan vælge mellem. Det ene tilbud er en etårig kontrakt, mens det andet tilbud er en toårig kontrakt.
Vælger han at acceptere en forlængelse frem til sommeren 2024, vil det være med samme løn som nu. Forlænger han i stedet sit ophold i München frem til sommeren 2025, vil det være med en lavere løn på grund af hans alder.
Der har været stor tvivl om, hvad polakkens fremtid vil byde på. Han har endda selv været med til at puste yderligere til tvivlen, da han har talt om, at han gerne vil prøve kræfter med andet end Bundesligaen.
LÆS OGSÅ: Truer med at smutte: Ronaldo vil have dette krav opfyldt
Robert Lewandowski har i denne sæson bidraget med intet mindre end 34 mål i 27 oplæg. Det gør ham til en af de absolut mest produktive angriber for tiden.