David Beckhams amerikanske fodboldklub, Inter Miami, kan potentielt få glæden af den engelske landsholdslegende tidligere holdkammerat. David Beckham ønsker nemlig at hente Phil Neville til Miami som cheftræner. Det skriver Sky Sports.
LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær med antydning om Lingards fremtid
Ifølge mediet har Inter Miami allerede taget kontakt til Phil Neville. Han har en fortid i Manchester United, og har ligeledes også være engelsk landholdsspiller, hvor han i sin tid har spillet sammen med David Beckham.
I øjeblikket er det Diego Alonso, der er træner i Inter Miami. Tilbage i december blev det dog gjort klart, at hans fremtid ikke er sikker.
På nuværende tidspunkt er den 42-årige Phil Neville træner for det engelske kvindelandshold. Det står dog allerede klart, at han forlader tjansen i juli. Her udløber hans nuværende kontrakt nemlig, og allerede nu står det også klart, at den ikke vil blive forlænget.
Det engelske kvindelandshold har nemlig allerede fundet sig en afløser til den 42-årige Manchester United-legende. Det er med til at understrege, at der ikke er nogen chance for, at han forlænger sin kontrakt.
LÆS OGSÅ: Store drømme: PL-træner vil overtage trænersædet i Barca
Udover jobbet som landstræner for det engelske kvindelandshold, har han også været assistenttræner i Valencia, hvor hans bror Gary Neville var cheftræner i en periode. Dertil har han også været assistenttræner i Manchester United.