Barcelona skal onsdag møde Sevilla i Copa del Rey-semifinalen, og derfor havde Ronald Koeman valgt, at Lionel Messi skulle starte på bænken, da FC Barcelona tørnede sammen med Real Betis i La Liga.
LÆS OGSÅ: Giver råd til United: Gør ikke med Cavani, som Barca gjorde med Suárez
Dermed var vejen banet for Martin Braithwaite, men han formåede ikke at komme frem til noget som helst, og han blev derfor flået ud i pausen. Barcelona var på dette tidspunkt bagud med 1-0, men efter hans udskiftning vendte Barcelona kampen og vandt med 3-2.
Der er flere medier, der kritiserer Martin Braithwaite, da de mener, at han var anonym i samtlige minutter, han var på banen. Også på den Barcelona-baserede avis AS, valgte man at lange ud efter Braithwaite.
“Hvis Koeman på forhånd havde planlagt at gå efter sejren i anden halvleg, så var tiden nu kommet til at bevise det. Pedri kom ind i stedet for Braithwaite, der i højere grad lignede en radiobil end en fodboldspiller,” lød det fra AS.
LÆS OGSÅ: Han er træt af situationen: Nu vil Messi ikke mere
Det tyder dermed ikke på, at den står på genvalg af Braithwaite, når Barcelona gæster Ramón Sánchez Pizjuán i den første af to semifinale-opgør.