Martin Braithwaite har sat kursen mod et Barcelona-exit i de seneste uger, hvor han er blevet revset for sine præstationer, men i gårsdagens opgør mod Elche formåede han at komme tilbage på rette spor.
LÆS OGSÅ: Martin Braithwaite med besked til Barcelona-fans efter PSG-nederlag
Han var således at finde i Ronald Koemans startellever, og der skulle blot gå et par minutter efter pausen, før han var i fokus, da han med en elegant hæl-aflevering satte Lionel Messi op til en scoringsmulighed, hvilket han naturligvis udnyttede.
Lionel Messi bragte senere FC Barcelona på 2-0, hvorefter Martin Braithwaite igen assisterede, dog denne gang til Jordi Alba, som i det 73. minut kunne sende Barcelona på 3-0, og som dermed lukkede kampen.
Det er ikke gået ubemærket hen, at Martin Braithwaite spillede en af sine bedre kampe, og i avisen Sport hæfter man sig ved, at det er Braithwaites første assist til Messi.
“Martin Braithwaite blev aftenens store assist-mager i aftenens opgør mod Elche på Camp Nou, hvor han først og fremmest leverede sin første af slagsen til Messi. Den danske Barça-angriber stod for en udsøgt assist med hælen kort inde i anden halvleg, som mindede om den, som Pedri leverede til Messi mod Athletic Bilbao for nyligt. Det interessante ved denne aflevering er, at det var Braithwaites første assist til Messi, siden han skiftede til Barcelona, efter 41 kampe for klubben,” kommer det fra Sport.
LÆS OGSÅ: Braithwaite: “Det er vist første gang”
Martin Braithwaite var da også selv tilfreds med sin præstationer efter slutfløjtet. Han kom ikke på tavlen, men de to assists var hans første i La Liga.
Det kan du læse mere om herover.