Erling Haaland har imponeret alle i sin hos Dortmund, som han skiftede til fra RB Leipzig for godt et års tid siden.

Han står nemlig noteret for at have scoret 43 mål i samme antal kampe, hvilket naturligvis har vakt interesse hos storklubberne.

LÆS OGSÅ: Præsidentkandidat: Sådan beholder vi Messi i klubben

Manchester United havde allerede øjnene på Erling Haaland inden, han skiftede til Dortmund, og United-manager Ole Gunnar Solskjær fortæller, at han stadig har kontakt til Haaland.

Det skriver bold.dk.

“Jeg tror, at når man har haft børn og spillere igennem som træner, så følger man dem selvfølgelig. Jeg er stadig i kontakt med ham. Han er dog Dortmund-spiller, så vi ønsker ham bare det bedste der, og så må vi se, hvad livet bringer senere,” fortæller Solskjær.

Han ønsker dog ikke at snakke om en mulig transfer, da han mener, at det ville være disrespektfuldt. Han ønsker derfor ikke at have en Messi-situation på hænderne, som man så med Paris Saint-Germain.

“I ved, at jeg ikke kan snakke om Erling, fordi han er i Borussia Dortmund. Jeg synes, det er disrespektfuldt at snakke for meget om det, udover at jeg kender ham og snakker med ham,” siger Solskjær ifølge Sky Sports.

Han mener dog alligevel, at på trods af, at man ikke sikrede sig Haaland, så har klubbens rekrutteringsstrategi virket.

LÆS OGSÅ: Manchester United kommer til at vinke farvel til chok-signing

“Jeg synes, vi har gjort det godt med rekruttering. Det beviser Daniel James og også Bruno Fernandes. Jeg synes, de signings, vi har lavet, siden jeg kom til klubben, alle har bidraget og tilført noget til holdet, og det er en del af det, vi skal gøre.”