Jamie Carragher rækker hånden ud til Solskjær, da han nu fortæller, hvad han bør gøre med David de Gea. Og han mener, at den simple løsning ville være, at man bænker ham i cirka ti kampe.

LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær åbner op omkring Paul Pogbas fremtid i Manchester United

Han mener herefter, at man bør lade Dean Henderson finde sig til rette mellem Manchester Uniteds stænger, for at se, om han kan blive det nye førstevalg i klubben.

Det skal man gøre, da man herefter vil kunne se, om han kan løfte ansvaret, eller om man skal have investeret i en ny målmand til sommer, når transfervinduet atter åbner.

“Du vinder ikke Premier League med David de Gea på mål i øjeblikket. De har en god backup i form af Dean Henderson, men vi ved ikke, om han er Manchester United-materiale,” siger Carragher til Sky Sports, hvorefter han tilføjer:

“Hvis jeg var Solskjær, ville jeg sætte Dean Henderson på mål i 10 til 12 kampe nu for at finde ud af, om han bør være Uniteds førstemålmand i næste sæson. Hvis han spiller og viser sig ikke at være god nok, de bliver de nødt til at købe en ny målmand til sommer.”

Det bliver spændende at se, om Ole Gunnar Solskjær vælger at tage ordene til sig og skifter ud mellem stængerne. Han har nemlig vist sig fortsat at sætte sin lid til David de Gea, og det er på trods af, at han har lavet adskillige fejl i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Neymar tweeter om kontroversiel beslutning, men sletter det sekunder efter

Solskjær har dog også sagt, at ingen er sikre, når det gælder en startsplads. Det skal man nemlig kæmpe for, siger han.

author avatar
Mathias Busekist