En smilende Christian Eriksen har insisteret på, at han har det ‘fint – under omstændighederne’.
LÆS OGSÅ: Simon Kjær hyldes verden over: Han er et stort forbillede
Den 29-årige danske fodboldstjerne er fortsat indlagt på Rigshospitalet, hvor han gennemgår diverse undersøgelser, efter sit kollaps på banen i Parken under lørdagens kamp mod Finland.
Tirsdag morgen har han dog delt en opdatering på Instagram, hvor han har delt et billede af sig selv, hvor han giver tommel op.
Billedet blev ledsaget af en besked til hans mere end 3,2 millioner følgere på det sociale medie:
“En stor tak for jeres søde og fantastiske hilsner og beskeder fra hele verden. Det betyder meget for mig og min familie.”
“Jeg har det fint – under omstændighederne. Jeg skal stadig gennemgå nogle undersøgelser på hospitalet, men jeg har det okay.”
“Nu hepper jeg på drengene på Danmarks hold i de næste kampe. Spil for hele Danmark. Hilsen, Christian.”
Der er endnu ikke blevet frigivet information om, hvad der har forårsaget Christian Eriksens kollaps i Parken. Hvorvidt lægerne er kommet frem til en årsag vides ikke, men det må antages, at de fortsat forsøger at finde årsagen, da Eriksen selv skriver, at han skal gennemgå en række yderligere undersøgelser.
LÆS OGSÅ: Gianluigi Buffon er tæt på overraskende comeback
Det danske landshold skal i aktion næste gang på torsdag, hvor de skal møde det belgiske landshold. Og det bliver – desværre – en kamp, de må spille uden Christian Eriksen.