Christian Eriksens agent har besluttet at lægge sag an. Dermed forventer den turbulente tid for Christian Eriksen og Inter.

LÆS OGSÅ: To italienske klubber lurer på Nicolai Jørgensen

Der er flere medier, herunder italienske Corriere della Sera og engelske Sky Sports, der skriver, at danskerens agent, Martin Schoots, åbner en voldgiftssag mod Inter. Det bekræftes også på det italienske olympiske komites, CONI, hjemmeside.

Årsagen til dette er, at Martin Schoots mener, at han mangler at blive betalt af Inter for sin rolle i at bringe den danske midtbaneprofil til Italien sidste år.

Af Inters regnskab fremgår det, at de skulle betale 53 millioner kroner til agenten, mens de skulle betale omtrent 150 millioner kroner til Tottenham. Det er derfor de 53 millioner kroner, som hævder, at han ikke har modtaget fra Inter.

Kaveh Solhekol, der er journalist hos engelske Sky Sports, oplyser at det kan gøre det sværere for Inter at sende den danske midtbanespiller denne vinter, hvilket ellers er en del af deres planer for dette transfervindue.

“Jeg kan forestille mig, at dette vil komplicere et eventuelt skifte for Eriksen i denne måned,” fortæller Kaveh Solhekol.

LÆS OGSÅ: Manchester-duel: Konkurrerer om engelsk midtbaneprofil

Der er dog mange rygter om, at danskeren er på vej væk fra Inter i dette transfervindue, hvor både Paris Saint-Germain, Tottenham, Arsenal og andre er meldt som potentielle destinationer for Eriksen.

author avatar
Nicolai Busekist