Cristiano Ronaldos repræsentanter er angiveligt blevet sat på arbejde. Den portugisiske stjerne har bedt dem vurdere, hvilke klubber, der ville være interesserede i at skrive kontrakt med den 36-årige angriber til sommer. Det skriver ESPN.
LÆS OGSÅ: Barca kan tabe endnu en transferkamp: Storklub giver Memphis Depay lukrativt tilbud
Portugiseren har tilbragt de seneste tre sæsoner i Torino, men han har kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt. Skal Juventus gøre sig forhåbninger om at få penge for stjernen, skal han derfor sælges til sommer.
Juventus er angiveligt åbne over for et salg af Cristiano Ronaldo i det kommende transfervindue. Årsagen til dette er naturligvis, at de ved, at den femdobbelte Ballon d’Or-vinder ellers kan skifte gratis næste sommer.
Ifølge ESPN har Ronaldo for nylig haft samtaler med den nye Juventus-træner, Massimiliano Allegri, og efter denne samtale er et exit fortsat ikke udelukket. Derfor har Cristiano Ronaldo bedt sine repræsentanter om at udforske, hvilke muligheder han har.
Det hævdes, at hans repræsentanter allerede er i fuld gang med at kontakte forskellige klubber. Særligt Paris Saint-Germain og Manchester United bliver nævnt som klubber, han potentielt kan skifte til i sommerens transfervindue.
Portugiserens muligheder er dog en kende begrænsede, da det er de færreste klubber, der har råd til ham. Ikke nok med, at Juventus næppe vil sælge ham for en slik, så er han også en uhyre løntung spiller, som optager godt med plads i lønbudgettet.
LÆS OGSÅ: PL-klub er klar til at byde: Forhandler med Dortmund om Erling Haaland
Den 36-årige stjerne bidragede med 36 mål i 44 kampe i sidste sæson, hvor Juventus kom til kort i både Champions League og Serie A.