Laporta har ikke lagt skjul på, at han ønsker at hente Cruyff til klubben, hvorfor det ikke er overraskende, at han er den helt store favorit til at blive Barcelonas næste sportsdirektør.

LÆS OGSÅ: To Barca-spillere udtaget til rundens hold i La Liga

Han har for nylig været ude at kommentere på Messis fremtid, Barcelonas mulighed for at vinde trofæer samt Laporta.

“Jeg ved ikke om Messi fortsætter i Barca. Jeg tænker, at det kun er ham selv som kan besvare det spørgsmål,” sagde Cruyff, da han var et smut forbi radioprogrammet El Larguero.

“Det var dog gode tegn at se ham stemme ved præsidentvalget på Camp Nou sammen med sin ældste søn og se den måde han var med til at fejre comebacket mod Sevilla på. Det kom inde fra hos Messi og det viser hvad han føler for Barca, men det er kun Messi som kan svare på om han bliver,” tilføjede han efterfølgende.

Han kommenterede herefter på Barcelonas mulighed for at vinde trofæer i denne sæson, hvilket han ser som langt større nu.

“Hvem ville have troet for en måned siden, at Barca i dag ville være i pokalfinalen og ligaen ville se sådan ud? Det lignede at La Liga var ovre, men nu er den i live igen,” sagde han.

Cruyff betegnede slutteligt vigtigheden af, at Barcelona har fået Laporta ved roret.

LÆS OGSÅ: Han er Joan Laportas næste mål

“Det var på tide, at der kom en ny præsident. Det er de bedste nyheder. Det har ikke været godt for det sportslige, at Barca har manglet en præsident.”

author avatar
Mathias Busekist