Til trods for, at der fortsat endnu ikke er enighed mellem FC Barcelona og Ousmane Dembélé, er de optimistiske for, at de indgår en aftale om forlængelse. Det skriver spanske Mundo Deportivo.

LÆS OGSÅ: Koeman fortæller Laporta, at han foretrækker U19-spiller over Riqui Puig

Det siges, at den catalanske klub har opretholdt kontakt med den 24-årige franske spillers repræsentanter i løbet af de sidste par dage. Det har foregået via internettet, men dialogen har været med fokus på at sætte skub i forhandlingerne.

Det forventes ikke, at klubben er villige til at tilbyde Dembélé en høj løn, såfremt han ønsker at forlænge. Det skyldes ikke blot, at de har økonomiske problemer, men også, at han igen har pådraget sig en alvorlig skade.

Tilsyneladende er Dembélé dog endnu ikke helt overbevist om, at det er den rette beslutning for ham at forlænge. Årsagen til dette skulle være, at han er bekymret for, hvorvidt han vil få nok spilletid.

I løbet af sommeren har Barcelona nemlig hentet friske forstærkninger til truppen. De har blandt andet hentet både Memphis Depay og Sergio Agüero til at forstærke offensiven. Hertil ventes det også, at Ansu Fati snart er at finde på banen igen.

På trods af den nylige skader, er Barcelona fortsat meget interesserede i at skrive under på en forlængelse med franskmanden. Det handler dog især om, at de gerne vil undgå, at han ender med at forlade klubben gratis næste sommer, hvor hans kontrakt udløber.

LÆS OGSÅ: Arrig Barca-legende: ‘Messi spillede med mig, jeg spillede ikke med Messi’

Såfremt han skulle nægte at underskrive en ny aftale, vil Barcelona angiveligt ekskludere ham fra truppen. Det vil betyde, at han absolut ingen spilletid får i 2021/22-sæsonen.