Sergio Dest fra Amerika har oplevet op- og nedture siden ankomsten til FC Barcelona, som han sluttede sig til i sommer. Han fik såmænd en meget fin start, men man oplevede også nedture, da han eksempelvis blev udstillet af Kylian Mbappé i Champions League, hvor Jordi Alba skreg efter, at han skulle tages ud.

LÆS OGSÅ: Rafa Mir om Barca-stjerne: Som at spille mod en mand ekstra

Han har ligeså kæmpet med skader, mens han også har haft det svært defensivt.

Ronald Koeman har dog ændret i formationen hos FC Barcelona, hvilket betyder, at de i stedet spiller med tre i forsvaret, hvilket naturligvis betyder, at Dest er blevet rykket længere frem på banen.

Det er en rolle, som Dest er meget godt tilfreds med.

“Jeg føler, at jeg har udviklet mig meget i Barcelona. Systemet, som vi spiller nu, er noget, som passer mig rigtig godt.”

“Jeg spiller med den bedste i spillet (Lionel Messi, red). Til hver træning, når man ser på ham, og det han gør – det er helt utroligt,” siger Dest ifølge Goal.

Sergio Dest er nu blandt de Barcelona-spillere, der er kommet på måltavlen, da han formåede at score sine første to mål, da FC Barcelona kørte Real Sociedad over 6-1. Det var også kampen, hvor FC Barcelona som hold rundede 100 mål i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Juve-boss: Ronaldo er en del af fremtiden

De ligger kun bag Bayern München, Tottenham og Manchester City i denne statistik.

author avatar
Mathias Busekist