Der skal ikke lægges skjul på, at der umiddelbart er mange Manchester United-fans, der ville elske at se Cristiano Ronaldo vende tilbage til Old Trafford.
LÆS OGSÅ: United-spiller ramt af ny skade: Solskjær forventer ikke, at han er klar til weekenden
Manchester United skulle dog tidligere have haft chancen, men man valgte at afvise.
Det erfarer Emanuele Gamba fra Le Republicca.
I sommer kunne man høre, at Juventus var klar til at sælge verdensstjernen, da han simpelthen er for dyr at have i klubben. Han opsluger nemlig en meget stor del af deres budget, da han tjener €30 millioner om året.
Det er derfor ikke overraskende, at der opstod rygter om, at han skulle tilbage til Manchester United. Det var også noget, som Ronaldos agent Jorge Mendes udforskede, men det skete som bekendt ikke.
“Forlader Ronaldo Juventus nu? – Jeg tror, hans eneste chance var sidste sommer, og jeg ved, at hans stab forsøgte på det. Mendes prøvede at se, om der var nogle muligheder, men fandt ikke nogen. Her et år senere tvivler jeg endnu mere på, at der er noget,” fortæller Gamba til CMIT TV.
“Mendes opfordrede Paris Saint-Germain og Manchester United til at forsøge at signe Ronaldo, men begge klubber sagde nej, og jeg tror ganske enkelt ikke, at muligheden for et skifte til en europæisk storklub er der længere.”
Det er der dog delte meninger om, da Christian Martin fra ESPN Argentina og Fox Sports skrev i november, at Manchester United og Ronaldo-lejren har forhandlet om et muligt comeback i sommeren 2021.
LÆS OGSÅ: For første gang i historien: Cristiano Ronaldo sætter ny vild rekord
Som det ser ud nu, så er der dog lange udsigter til, at det skulle ske.