Englands landstræner Gareth Southgate er ikke imponeret over den gruppe af medrejsende engelske fans, der lavede ballade i forbindelse med holdets kampe i Nations League i Portugal.

England tabte 3-1 efter forlænget spilletid mod Holland i Nation League-semifinalen i Guimaraes i Portugal i torsdags. Men dagen forinden havde portugisisk politi anholdt en række medrejsende engelske fodboldtilhængere, som blandt andet havde kastet med flasker i et Fan Zone-område i Porto, mens de landsholdet slå Schweiz med 3-1. Ligeledes har der været meldinger om sammenstød med engelske fans og politiet i centrum af byen samme aften. 

Den slags hændelser er pinlige for England, mener landstræner Gareth Southgate. Det fortalte den tidligere Aston Villa-spiller til spanske AS.

”Jeg har ikke set, hvad der skete, men jeg har hørt om det. Det mest triste er, at vi har tusindvis af fans, som rejser med og giver os en fantastisk opbakning og som evner at have det sjovt uden at skabe problemer. Men vi har en gruppe, som bringer os i forlegenhed. Som englænder ser jeg dem ikke som støtter af vores hold. De sætter vores land i et dårligt lyst. Men vi vil ikke associeres med dem overhovedet,” siger han. 

Det engelske fodboldforbund (FA), har også taget kraftig afstand fra uromagerne og understreger i en pressemeddelse, at der er tale om personer, der intet har at gøre i fodboldverdenen. 

”Vi fordømmer på det kraftigste de scener, vi så fra Porto. De ansvarlige for disse handlinger kan ikke være fans af det engelske landshold og er ikke velkommen i fodbold. De er en pinlighed for landsholdet og de tusindvis af fans, der opfører sig ordentligt og støtter England på rette vis,” skriver FA blandt andet og fortæller, at fodboldforbundet samarbejder med Storbritanniens politienhed med særlig fokus på fodbold for at få straffet de involverede.

author avatar
Redaktionen