I FC Barcelona valgte man at sende Neymar videre i manegen, hvor man endte med at sende ham til Paris Saint-Germain. Der var dog efterfølgende tale om, at han ville vende tilbage til klubben.
LÆS OGSÅ: Rafa Mir om Barca-stjerne: Som at spille mod en mand ekstra
Eric Abidal fortæller nu, at det kunne være blevet en realitet, hvis man ikke havde hentet Antoine Griezmann til klubben.
“Vi havde brug for en angriber. Vi tænkte ikke over, hvem der var bedst, da vi havde brug for en spiller, der spillede netop den position. Bartomeu valgte at gå med Griezmann,” fortæller Barcelonas eks-sportsdirektør.
Han fortæller dog efterfølgende, at han rejste til Paris ti dage før, at transfervinduet lukkede, for at snakke med Leonardo, der er sportsdirektør i Paris Saint-Germain.
“Jeg rejste til Paris ti dage før, at transfervinduet lukkede, da jeg skulle snakke med Leonardo. Hvis vi ikke havde hentet Griezmann, havde vi hentet Neymar tilbage.”
Som tidligere nævnt, så har der været snak om, at Neymar ville komme tilbage til FC Barcelona. Det var tæt på at blive en realitet, da man var ved at hente ham tilbage i 2019, men det var altså her, at man valgte Griezmann.
LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United har truffet beslutning om Ronaldo-comeback
Griezmann står noteret for at have scoret 29 mål i 88 kampe for Barcelona.